Foredrag - Giv Slip - Skanderborg 12/9-19

Giv Slip uden at give op

Lær de 3 trin til at Give Slip på gamle følelser og oplevelser, så du kan leve frit og smile stort – med det overskud du savner.

Føler du dig fanget eller fastlåst i forskellige uhensigtsmæssige roller og adfærdsmønstre, som du har svært ved at slippe af med? Nogle af os har en rolle som ”pleaser”, og andre som en “rebel”. Nogle er afhængige af anerkendelse, og andre reagerer overdrevet på kritik. Nogle af os har det svært med at vise sårbarhed, og andre bliver let jaloux og har svært ved at styre sine tanker.

Fælles for os alle er, at vores adfærd er opstået ud af en dårlig oplevelse, som vi stadig, ofte ubevidst, hænger fast i. En oplevelse, der har taget kontrollen over vores adfærd, og som er med til at afholde os fra at leve frit og være den vi er.

Tiden er inde til at GIVE SLIP.

Foredraget “GIV SLIP” tager udgangspunkt i bogen af samme navn, og vil inspirere dig til at se din fortid med helt nye briller. Igennem en rejse af personlige historier, øvelser og 3 konkrete trin, vil jeg guide dig tilbage til den du er, og hjælpe dig med at slippe af med det, som holder dig tilbage.

 

 

Andres oplevelse

Mere end 15.000 mennesker har oplevet foredraget. Her kan du læse om deres oplevelse.

Super positivt, syntes du virker meget velforberedt. Har været til flere foredrag i forbindelse med kendte danskere, med et godt budskab og god energi. Men de har virket indstuderet, og deres svar på spørgsmål fra publikum har været standardsvar. Syntes derimod dit foredrag virker som om du virkelig brænder for emnet! Du er både fysik og mentalt til stede, og de svar du gav de publikum var ærlige og oprigtige. Og får man virkelig nogle geniale redskaber med sig!
Anders Jensen 

Jeg synes dit budskab med, at vi selv kan gøre en forskel i vores liv ved at være bevidste om vores valg – også selvom det kan koste noget rent personligt på flere måder – gik utroligt klart igennem. Det var både fint og enkelt stillet op – også selvom du gjorde det klart, at det ikke var noget nem eller let løsning. Det var en god sammenligning, at negative vaner og tanker jan have været indgroet i mange år, og derfor kræver en omstilling af måden at tænke på også noget tid.
Susanne Møller


Fantastisk spændende og jeg fik en masse aha oplevelser med hjem . Den største indsigt foredraget gav mig var, at vi faktisk får mere styrke ved at give slip og lade være med at kæmpe. Andre skulle prøve at tage ind og høre dig så de kunne få tydeliggjort hvor meget tanker og overbevisninger sætter begrænsninger og spænder ben for vores eget lov.
Lisbeth

Godt foredrag, god energi og en veloplagt Torben Rif. Jeg har interesseret mig for personlig udvikling i mange år, og har deltaget i mange foredrag og læst mange bøger. Meget af det Torben fortæller er noget jeg har hørt før. Dog er jeg meget imponeret over hans entusiasme, den smitter, og han spreder energi.
Mette Meldgaard Knudsen

Ikke sådan et overfladisk “Kapow” salgsmøde, hvor man er helt bobbet op på hype når man går hjem, men med inspiration til at kigge lidt dybere ind i sig selv, for at finde årsagen til at man gør de (negative) ting som man gør. Jeg talte med min kone omkring det i flere timer efter foredraget, og hun er, på trods af at hun ikke deltog, også meget hooked på at få ryddet lidt op ved at finde årsagerne.
Henrik Andersen

Meget inspirerende og spændende foredrag, som gav mig nogle brugbare redskaber, og en dejlig positiv energi med hjem. Foredraget er en smule provokerende, men klart på den positive måde. Det gjorde en positiv forskel for mig. Det betyder meget, at det er baseret på dine egne personlige erfaringer.
Anette Quitzau

Super godt og meget tankevækkende! En meget god og positiv oplevelse, og noget jeg vil tage med mig og bruge så godt jeg kan. Tak for det
Helen Kirkegaard

Spændende oplevelse! Man blev fanget af det du sagde og lyttede virkelig efter. Man får ting at tænke over og ser tingene på en anden måde.
Pernille

Jeg synes det var et godt foredrag, og du inspirerede mig med din historie, din styrke og gav gode øvelser med effekt.
Tina Due

Jeg fik fra foredraget med en oplevelse af at dine tre trin virkelig kan gøre en forskel, hvis der arbejdes hårdt, målrette og fokuseret med dem. Her kunne virkelig være en metode, der virker på mig, og som kan bruges i alle sammenhænge, når den er integreret i mit system. Det vil jeg se frem til!
Kristina Habæk

Rammende – jeg følte flere gange, at du talte direkte til mig og om de udfordringer jeg “bokser” med. Dit udgangspunkt i din egen udvikling gør det meget autentisk og nærværende. Jeg gik derfra med en god oplevelse, lidt klogere og mange tanker rigere.
Louise Uhre Vedel

Det er virkelig et godt foredrag til at få vendt sine tanker og komme tætter på sig selv – i en stærkere form. Spændende, humoristisk og en god ide med de to øvelser.
Lene Hansen

Skanderborg * Torsdag den 12. september 2019 * 18.30 – 20.30 

18423021_1515572745182221_9030605899511213414_o